Kultur revolutionerne ændrer bibliotekerne

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Den første kulturskaber-revolution: Lagre og behandle

Den første kulturskaber-revolution kom med iPhonen. Den betød, at alle kunne optage video i høj kvalitet – og det i mere end 30 sekunder. Siden er kvaliteten kun blevet bedre, og oveni er programmer, der før var forbeholdt professionelle til at optage, redigere og lave effekter i, blevet hvermandseje.

Den anden kulturskaber-revolution: Dele og engagere

Den anden revolution var platformene: Youtube, Vimeo og de sociale medier anført af Facebook. Det blev nu muligt at uploade en video til glæde og diskutabelt gavn for hele planeten. Kampen om opmærksomheden er kun vokset siden, men spillebanen er åben og udjævnet – selv den mest uskolede undermåler i udkants-Afganistan med internetforbindelse kan få en million likes for en sjov video.
I princippet kunne bibliotekerne have været disse sociale platforme, hvor viden skabes, lagres, deles og spredes – hvis man havde haft en anden selvopfattelse og gjort andre investeringer.
Men pyt – fremtiden bliver jo ved med at komme. Så lad os se på, hvad der skal til for at komme på forkant med den næste revolution.

Den tredje kulturskaber-revolution: Forbinde og berige

Hvor den første revolution handlede om at kunne lagre data, og den anden om at dele data i billeder, videoer, tekster, ikoner osv. vil den tredje handle om forbundethed.
Frem mod 2020 vil 50 mia smarte devices blive forbundet med hinanden. Og dermed være nogenlunde på niveau med menneskeorganismen ift. at lagre og behandle data. Når det kommer til data-bearbejdelse er der nemlig ingen teknologi, der når moder natur til sokkeholderne. Og hvad nytter det, at man kan lagre hele Københavns bibliotek på sin mobil, hvis ikke man kan sætte relevant viden i spil – dele den og engagere sig selv og andre – på en interessant måde.
Forbinde og berige er fra nu af nøgleordene.
Ikke at sidde med en kæmpe alien-knold af information, eller sælge ud af sig faglighed og professionalisme i jagten på likes og fans.
Den tredje revolution vil gøre det muligt at skræddersy løsninger til den enkeltes behov. Den vil dermed også betyde, at den enkelte lukker af for alt, der er irrelevant. Med andre ord vil det blive stadig sværere at komme i kontakt med andre – med mindre du kender dem, eller de har bedt om at høre fra dig (eller de er tvunget til det ved lov). 
Hvis ikke der er berigelse, lukker jeg forbindelsen.
Hvis ikke der er forbindelse, misser jeg berigelsen.
Fordi…
Menneskehjernen kan lagre al information på internettet, men de fleste af os, har ikke RAM nok til at huske mere end 10 telefonnumre.
Og derfor har de 2 første revolutioner medført at vi lige nu drukner i støj, fake news, reklamer, overfladiskhed, memes og sladder. 
Teknologi  gjorde revolutionerne mulige, men drivkræfterne bag har hele tiden været menneskelige: Sjov og ballade, skaberkraft og fællesskaber, at blive set og hørt, at leve et liv hvor det at lære, skabe, ændre og berige sig selv og verden omkring én er i fokus.
Det er især det sidste bibliotekernes skal være med til: at skabe berigelse. At gøre mennesker og verden rigere. Ikke bare fladt økonomisk, men på oplevelser, fællesskaber, lærdom, kunnen, nye kulturelle sammenhænge, etik, perspektiv, nysgerrighed osv. osv. 
Vi vil i de kommende år blivemeget mindreoptaget af ting og tech, ogmeget mereaf hvad al halløjet kan gøre for os. Især hvordan vi forøger vores og andres livskvalitet.  
De 2 første revolutioner har nemlig lært os en hel masse om hvad en hjerne egentligt er. At den f.eks. ikke begrænser sig til en grå grød bag et kranie, men er decentralt distribueret i hele kroppen og nogle gange også til omgivelserne. Mennesker husker f.eks. ikke kun med hjernen, men også med hjertet, maven og ift. omgivelserne – lyde, lugte, smag og synsindtryk. På samme måde som en edderkop bruger sit spind som en udvidelse af eget nervesystem.
Den tredje kulturskaber-revoultion er på den måde ikke så meget teknologisk som den er orgasmisk, levende og planetær. Vi står lige nu på stranden og kan iagttage den komme, men vi har allerede fået våde bukser.
Den tredje kulturskaber-revoultion handler omforbindelsemellem mennesker vhja. af media – spil, billeder, video, historier. Om interaktion og reaktion. Om at løse problemer sammen. Om evnen til at samle tråde og syntetisere, fremfor at skille ad og analysere. 
Tidligere har det være de store mediehuse og broadcastere, tv-kanaler og radioshows, der – ejet af store koncerner – stod for at distribuere video, tv, film, radio, reklamer, nyheder og propaganda ud til brugerne. De nye spillere på denne bane er aktivister, amatører, bloggere, vloggere, forfattere og guruer. De skaber deres egen følgerskare, med hvem de debatterer, laver research, eksperimenterer og udvikler, samtidig med at de vender ryggen til de store mediehuse. Og hvad mon der så sker, når vi alle er fritstillet til at håndplukke media fra de kanaler og afsendere som vi holder af, har tillid til og som tiltaler os? Når det, der når frem til os, kommer via vores eget netværk, via anbefalinger og målrettede kampagner?
Mon ikke alt hvad der forekommer mainstream, kedeligt og uvedkommende sorteres fra i?
Dem der mestrer “ego-casting” bliver fremtidens guruer. Dem der konsistent kan fange et publikum og interagere med dem digitalt og analogt, vil blive mere magtfulde en de traditionelle mediehuse.
Vores børn vokser op i denne tredje revolution. De gamle dage med deres passive medieforbrug, med de samme aviser, tv-programmer, pensum og kulturkanons er forbi. Vi er og bør være aktive medskabere. Vi skal hjælpe de unge (og alle andre) til at kaste sig ud i kompleksiteten med passion, drivkraft og tro på eget værd. Vi skal heppe på dem, gi’ dem med mod til at eksperimentere og fremme den vedholdenhed der skal til for at blive dygtig. Så man kan formulere sine egne spørgsmål, skabe sine egne historier, og bruge sit liv på at arbejde med spændende problemer.
De unge interesserer sig nemlig enormt meget for verden, men de får sjældent redskaber af de voksne til at være med til at ændre på dens uretfærdigheder. Og fordi vi voksne er så eklatant dårlige til at guide dem (vi sidder også og fjoller på facebook fremfor at følge kurser online på MIT), griber de til det mest fornuftige – at behandle sig selv som en statusopdatering: Jeg er, hvad jeg er lige nu. Alting foregår i nuet og i det aktuelle fællesskab, og i morgen mener jeg noget nyt og kan li’ noget helt andet. Der er ikke noget der er rigtig og forkert, ingen etik, moral, sandhed eller dyd, der kan være et fast – og ordentligt – holdepunkt for et fællesskab. 
I en verden, hvor nutiden er det eneste sande, er Donald Trump et geni – med en teenagers hjerne i en gammel mands krop, får han hele medieverdenen til at hoppe og danse til tonerne fra hans totalt uforudsigelige hillbilly-banjo. 
Og det er eddermame sjovt, men særligt berigende er det ikke…

Betydningen for biblioteket fra nu af og 5 år frem:

Jo flere muligheder, og jo større kompleksitet, jo mere behov for fordybelse, ro og overblik. Uden mål, vision og retning vil biblioteket blive en tyrkisk bazar, hvor man altid er lidt bange for at gå ind, fordi man frygter at komme ud med et tæppe man egentligt ikke havde brug for. 
Invitér i stedet ind i et skabelsesrum. Et opdagelsesunivers, der er fortryllende og magisk. Og hvor det enkelte menneske godt må få lov til at være i centrum. At designe skaber-studier, som Herlev Bibliotek har gjort viser hvordan man kan flytte sig fra “kulturbruger til kulturskaber”.
Hvis du tager denne trend til dig som bibliotekar, vil du blive edderkoppen i midten af spindelvævet. Hvor alle de unge, borgere, lærere, pædagoger, eksterne professionelle, bloggere osv. er med til at skabe media – uploade, distribuere, og dele, og din opgave bliver at guide, give feedback og fremme forbindelse og berigelse. 
Mange skoler er allerede slået ind på denne kurs, mange iværksættere er der allerede og det er egentligt kun de gamle mediemagthavere, der kramper fast til den synkende forbrugsskude. Og det kan godt være, at de skib har lys på og musikken spiller, men det er håbløst på vej ned. 

Det brændende spørgsmål

Hvordan kan bibliotekerne samskabe kreative rum med skolerne, ildsjælene og de rette samarbejdspartnere, og derigennem muliggøre, at vi kan løse spændende problemer der skaber forbindelse og berigelse mellem mennesker?

Borgernes perspektiv

At have en form for egenproduktion og online forretning vil blive stadig mere normalt. Et fælles mødested med adgang til udstyr, netværk, inspiration og læring ligger lige til højrebenet for bibliotekerne at tilbyde.

Bibliotekarens perspektiv

Bibliotekarene vil gå fra at være vejledere i viden, kategorisering og information – til at være instruktører og guides i at kunne skabe ny-media produktioner. De vil ligeledes blive eksperter i de tre medierevolutioner og forstå udstyr, kanaler og værdien af guru-faktoren.
Og så bli’r det naturligvis helt afgørende at kvalitetsikre! At kunne sortere skidt fra kanel, dyrke etik og håndværk, at kunne spotte “fake news” og lære os, hvordan vi kan forholde os til en verden, hvor sandheden flyder.

Nye egenskaber for bibliotekarerne

• At kunne samskabe kreative studier
• At være mesterlige i at begå sig i et kreativ studie
• At kunne begå sig med youtube, vimeo, instagram, facebook, snapchat – og det næste store, der er på vej
• At anerkende konceptet “online guru”, og være fødselshjælper for dem
• At kunne rådgive ift. etik, selvværd, kildekritisk sans osv. 


Kilder Forbes, Quora, SimplytedCosmoBC, Lesk.com, Wikipedia, Scientific American, Bitesizebio, Livescience, Synap