Fra mere til bedre

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
De nye spilleregler til fremtiden for Begyndere

Den nemmeste og enkleste måde at komme hurtigt i gang med fremtidsspillet i planetary mode på er at spille med trenden “fra mere til bedre” som din game changer.

Helt basalt skal du blot - hver gang du træffer en beslutning - øve dig i at tænke: “er det her mere, eller er det bedre?”. Har du f.eks. brug for mere kaffe eller bedre? Vil et større køleskab gøre dig mere lykkelig, eller er det bare mere plads at rode på? Bringer flere likes på Facebook dig i mål eller skal der noget bedre til? En længere løbetur eller en bedre? Mere tøj eller bedre tøj?

Og hvad er så bedre? Yes - det er lige præcist det, du skal finde ud af! Hvornår er noget - ikke rigtig eller forkert - men bedre, for dig?

Tribal mode minder rigtig meget om Matador.

Et spil, der absolut ikke handler om bedre, men om mere. Vi befinder os på en låst spilleplade. Banen er lagt, og der er kun en retning, vi kan bevæge os i. Spillerne kører rundt og rundt uden vision eller retning, og hvis nogen spørger, hvor vi skal hen, lyder svaret “øh, bøh, det ved jeg ikke, men hjulene skal holdes i gang”. I Matador er succes at opkøbe byggegrunde, bygge en masse plastic-pis og så bonne sine venner for så meget husleje, at de til sidst går konkurs. Du vinder i Matador, når du er alene. Du er nu Kong Gulerod, der kan sidde helt alene (sammen med banken) i dit plastic-palæ, mens alle de andre spillere er skredet, fordi de synes du er en kæmpe klaphat.


Matador er ikke et spil, der får den bedste udgave af os selv frem i lyset. Der er lavet adskillige forsøg[1], hvor man giver en af spillerne en fordel. Vedkommende får 2 terninger at slå med, og banken dobler gevinsten op når man vinder penge. Gang på gang sker det samme: Søde, rare mennesker ændrer personlighed til vaskeægte røvhuller, der hamrer deres spillerbil rundt på brættet og håner de andre, når de ikke har penge at betale med. Når vinderne bagefter skal reflektere over, hvorfor de vandt, fremhæver de deres strategiske overlegenhed. At de havde langt bedre vilkår fra starten, er der ingen der nævner.   

Problemet med Matador er grundlæggende, at det er et spil som mange skal tabe, for at få kan vinde. Det er et spil, der bygger på knaphed, konflikt og dumme regler, der får det værste frem i os.

Så når du bliver skuffet på menneskehedens vegne, så husk dig selv på - det er fordi, de spiller det forkerte spil.

Og det spil er heldigvis ved at slutte.

Fremtidens spil er helt anderledes 

Det minder meget mere om et computerspil, hvor du gamer dig ind uden at have læst reglerne. Du eksperimenterer og lærer, og hvis du dør, starter du forfra. Du spørger de andre, hvordan de kom forbi troldene og forhindringerne, og du ved, at du ikke selv rykker op i level, før du har klaret opgaverne på det niveau, du er på. I dette fremtidsspil kan alle vinde, uden at nogen taber. Og spillet ønsker, at du skal vinde som dig selv - ikke bare som en fastlåst karakter eller rolle.

I tribal mode jagter spillerne hele tiden “noget mere”, og de er bange for at løbe tør. Autopiloten er kodet til at tænke i mere/mindre. Alle problemer løses med det mindset. Hvorfor? Fordi der var engang, hvor mere rent faktisk var bedre. Hvis ikke man har mad, og man får mad, bliver man glad. Hvis ikke man har en kummefryser, og man får en, er det lykken. Hvis man kun har sine ben at gå på, og man får en cykel, åbner verden sig. Sådan er det stadig mange steder i verden.

Men indenfor rigtig mange områder er “mere” ikke længere nok. Vi vil ikke have mere cykel, vi vil ha bedre cykel. Nordmændene synes f.eks. det er ret sjovt, at den mest sælgende cykel i Danmark er en mountainbike. Det lange liv er ikke det samme som det gode liv. Vækst skaber ikke per automatik velfærd. Og mange af de problemer verden har løses ikke ved, at vi sparer eller gør mere eller mindre af det, vi plejer. Et større militær løser ikke terrorisme. Mindre produktivitet løser ikke klimaudfordringen. Mere i lønposen får ikke sygeplejerskerne til at være gladere for deres arbejde. En salamaipølse bliver ikke 10 gange så lækker af at være 10 gange så lang, eller 10 gange så dyr.

Hvis du skulle vælge, hvad har du så brug for:

Flere programmer i tv eller bedre programmer?

Flere politikere eller bedre politikere?

Mere ledelse eller bedre ledelse?

Flere regler eller bedre regler?

Mere mad eller bedre mad?

Mere er nemt nok – det kræver blot at vi kopierer og skalerer. Vi drejer på håndtagene og skruer op og ned. Nogle steder virker det stadig. Men der er en grænse for, hvor meget man kan spare i sundhedsvæsnet, eller hvor hurtigt man kan løbe i industrien. Transport er et fantastisk eksempel: I dag tager det længere tid at komme igennem London, end før vi fik biler.  


Bedre er en helt anderledes måde at tænke på 

Det kræver tid, tålmodighed, fordybelse og refleksion at finde ud af, hvad bedre er. Og mod til både at mærke efter, og at gå andre veje, end den der er pløjet for én.  

I tribal mode kigger vi på arbejdsmarkedet, og tænker at “mere arbejde” er godt. Det virkede i gamle dage, så det virker nok også i morgen. Så vi skal have folk til at blive længere tid på arbejdsmarkdet, og ikke smøle alt for meget rundt i starten. Vi rykker pensionsalderen og kommer nemt til at tale om arbejdet som en straf eller værnepligt, det gælder om at slippe for hurtigst muligt.

I planetary ser vi anderledes på sagernes. Vi spørger: “Hvordan kan vi skabe et arbejdsmarked, hvor vi har brug for hinanden? Vi indretter os mere “frisat”, holder pauser gennem tilværelsen i stedet for at gå på pension, og ser arbejdet som at bidrage med vores skaberkraft, så vi selv og andre bliver glade.


Dyrk dig selv som en plante

Et godt billede på skiftet fra mere til bedre, er at se på det du ønsker at skabe, som var det en plante. For at vokse og trives skal planten have vand, næring, sollys, CO2 osv. Det er altid det, der er for lidt af, der begrænser planten mest - så hælder du mere af det, der begrænser på (f.eks. vand på en tør mark), så blomstrer planterne til de når den næste begrænsende faktor.



I tribalmode oplevede vi at få et større og større udbytte ved at hælde mere og mere på. Og i jagten på mere tillod man sig at sende omkostningerne ved at gøre det videre til omverden, klimaet og de næste generationer. Hvis de gamle industrier, skulle indregne de omkostninger er der faktisk ingen af dem, der genererer overskud længere.

I planetary ser vi på helheden. Opgaven er at bryde mere/mindre-mindsettet og i stedet lave “noget bedre” til flere mennesker (og planeten), med de rette ressourcer. Dvs. som udgangspunkt har du alt det, du skal bruge. Du skal bare lære at se det, og sætte det i spil.
Nogle gange vælger du “mere”, men hvis en plante f.eks. får for meget vand, har vandet lige pludseligt den modsatte effekt. Det samme med sollys - det virker kun efter hensigten op til et vist niveau.

“Bedre” er at kunne dosere det du har, i de rigtige mængder, så du får den ønskede effekt.

Hvor “mere” er enten/eller er “bedre” både-og. I fremtiden må du det hele: være rig, glad, rask, dygtig, have gode venner og tid til familien og gøre gode ting for omverden og planeten og sove godt om natten. Det ene udelukker ikke længere det andet.

Du skal bare ville bryde reglerne og skabe din egen magi, ud fra hvad “bedre” er for dig.

Kirkegaard sagde, at man skal have klangbund for at sætte pris på musik. Det er den klangbund du skal opøve.
Bedre er en muskel, der skal trænes, så gør det tit og gør det ofte. Drik ikke mere kaffe, men bedre kaffe. Hold ikke flere møder, men bedre møder. Træn ikke mere, men bedre. Spørg de andre, hvad bedre er for dem.

Så er du rigtig godt på vej!


[1] Why are rich people so mean,
Christopher Ryan, Wired
https://www.wired.com/story/why-are-rich-people-so-mean

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn